– Individuelt tilpasset undervisning
– hurtige fremskridt
– styrk koncentrationen
– forøg selvtilliden
Vi underviser på tre måder:
små hold på 3-5 elever, med individuel undervisning af hver elev. – 250 kr. per lektion
små hold på 2 elever, med individuel undervisning af hver elev. – 350 kr. per lektion
eneundervisning (530 kr. ) lektionerne er på 55 minutter
Hvornår kan du starte?: Eneundervisning kan normalt begynde den følgende uge på et tidspunkt, hvor både elev og lærer kan. Undervisning på små hold forudsætter, at der er elever nok til et hold.
Værdien af at kunne engelsk er enorm for uddannelse, job og rejser. Vi danskere forventes bare at kunne det engelske sprog. Et sprog vi selv har haft stor indflydelse på med dansk styre i flere hundrede år i vikingernes tid.
René Steffensen
Efter afsluttet gymnasie- og seminarieuddannelse startede jeg på et stort projekt: ”forstå engelske ord i dybden”, der resulterede i forståelse af engelske ord i tusindvis. Dette blev afrundet af et advanceret kursus i engelsk grammatik, ”Key to Life”, på 1500 sider. Dette inkluderede ordbogsteknik og moderne opfattelser af grammatik. Derefter følte jeg mig godt rustet til at undervise folkeskole- og gymnasieelever.
Jens Mortensen
“Jeg har arbejdet med det engelske sprog i mange år. Foruden gymnasiet har jeg i mange år arbejdet steder, hvor det engelske sprog var nødvendigt i dagligdagen og jeg har i mange år oversat bøger, foredrag og filmtekster fra engelsk til dansk. I FEGU benytter vi nogle metoder, der gør indlæringen grundig og spændende. Nogle elever har f.eks. problemer med det engelske, fordi de aldrig har lært, at selv om alfabetet har næsten de samme bogstaver, så udtales de en hel del forskelligt på engelsk. Det engelske sprog har også mange bogstavskombinationer, der står for en bestemt lyd, og også det lægger vi vægt på (f.eks. at “ea” og “ee” faktisk begge udtales som et langt iiii, f.eks. i “meat” og “meet”. Jeg underviser både folkeskoleelever, der har det svært med engelsk, og voksne, der gerne vil have det genopfrisket eller have ordforrådet udvidet”.
Jesper T Christensen
Min første forståelse af engelsk kommer fra den praktiske side. Efter min studentereksamen besluttede jeg helt enkelt, at nu ville jeg lære engelsk, så den ”skrækkelige” danske accent kom helt væk, og jeg kunne tale engelsk så godt, at jeg kunne udgive mig for at være en englænder. Efter 3 måneder kom endelig det tidspunkt, hvor ingen længere kunne gætte min korrekte nationalitet, men kun som værende fra f.eks. Sussex. – Siden har jeg fortsat min udforskning af det engelske sprog både praktisk og teoretisk – jeg giftede mig i 1983 med en kvinde fra Wales, hvorfor jeg stadig dagligt har samtaler på engelsk, samt jeg har gennemført en række kurser som i dybden har lært mig mere om det engelske sprog spændende fra grammatik til ordforståelse. Jeg underviser børn, unge og voksne op til og med gymnasieniveauet.